Der findes forskellige discipliner inden for ridning.
Vi har samlet en oversigt nedenfor, hvor du har mulighed for at læse mere.
- Dressur
- Springning
- Military
- Distance
- Voltigering
- Multisport
- Pararidning
Dressur
Dressur er en konkurrenceform hvor lydighed, smidighed, fysiske evner for hesten bedømmes, ligesom at rytterens opstilling og samarbejde med hesten bedømmes af dommere. Der rides et program med forskellige øvelser, hvorefter dommeren giver ekvipagen point for ridtet.
Dressur kan sammenlignes med klassisk ballet og nogle kalder det endda også for verdens sværeste sport, fordi der kræves ekstremt høje kvaliteter af både hest og rytter.
Til konkurrence rides der et program, hvor hestens forskellige gangarter og øvelser bedømmes ud fra en pointskala mellem 1-10. Helhedsudtrykket af ekvipagen bedømmes også, ligesom enkelte øvelser vurderes af en sværere sværhedsgrad og derfor udfaldsgivende.
Sværhedsgraden af øvelserne i dressurprogrammet stiger i takt med niveauet. Jo højere niveau du rider, des sværere er det for mindre erfarne at bedømme de små detaljer der liger til grund for pointene.
Udover de faste dressurprogrammer er der også kür-programmerne, hvor rytteren selv sammensætter program og øvelser med dertilhørende musik. Kür-programmerne rides ofte ved finaler og mesterskaber.
Programmerne lavet til stævner er forskelligt alt afhængig af om du rider hest eller pony, da sværhedsgraden af øvelserne og programmet er forskelligt. Herudover er banens længde ligeledes anderledes.
Du finder alle dressurprogrammer her:
Dressurprogrammer (rideforbund.dk)
Udstyr dressur
Der er retningslinjer for hvilket udstyr du må anvende ved konkurrencer indenfor dressur.
Det er en god ide at læse dressurreglementet inden du skal ride stævne.
Herudover har dressurudvalget lavet en liste over de løbende reguleringer om udstyr der bliver tilladt.
Du finder spørgsmål/supplement her: Udstyr – dressur (rideforbund.dk)
Springning
Ridebanespringning er en disciplin der er let at forstå for mange; spring en bane med op til 18 forhindringer, som er op til 160 cm høje og 220 cm bredde – uden fejl.
Ekvipagen opnår fejl ved at hesten river en bom ned eller stopper foran et spring.
Springning handler om samarbejde mellem hest og rytter og om at komme igennem banen. Ekvipagen skal have det helt rigtige tempo og rytteren skal kunne vurdere afstanden til forhindringen, så hesten har mulighed for at få det rigtige afsæt og kommer sikkert og stabilt over springet. Rytteren skal hverken ride for stærk så det bliver for uforsigtigt og river en bom ned, men skal heller ikke ride for langsomt så der bliver pålagt en tidsfejl.
Inden konkurrencestart får rytteren lov til at ”gå bane”, hvilket betyder at rytteren til fods kan gå banen og se springene an. Her har rytteren mulighed for at se sværhedsgraden af banen samt se hvordan springene ser ud og hvor de står i forhold til hinanden. Rytteren ser her også muligheder for ”smutveje”, så der kan skydes genvej når der skal rides om hurtigst tid.
Der er forskellige typer af springkonkurrencer.
Springkonkurrence med omspringning eller klasser hvor tid og fejl bedømmes med det samme. Fælles for alle springklasser er, at hest og rutter skal ride banen på em bestemt måde som banebyggeren har designet banen til at blive redet på.
Hver forhindring har et nummer, og en forhindring kan godt bestå af flere spring.
Målet for ekvipagen er at komme igennem banen indenfor den fejlfrie tid eller på den kortest mulige tid med færrest fejl.
Første gang en rytter refuserer, gives der 4 fejl og herefter diskvalificeres rytteren. For hvert spring eller ben i vandgraven gives der også 4 fejl.
Hvis ridestævnet er et nationalt stævne, er Dansk Ride Forbunds reglement gældende. Hvis stævnet er internationalt, gælder de internationale regler – altså FEI’s (Det Internationale Rideforbund).
Rytterkategorisering
Rytterkategorisering blev indført pr. 1 januar 2010 og gælder for alle springryttere. Rytterkategoriseringen gælder på alle stævneniveauer og er gældende uanset stævnets propositioner. Det er rytterens eget ansvar at der kun tilmeldes i klasser som man er berettiget til.
Kategoriseringen gælder alene for rytteren og kan være opnået på flere heste/ponyer. Dog kan resultater for heste og ponyer ikke kombineres. Der skelnes ikke mellem etstjernede* og tostjernede** klasser indenfor en sværhedsgrad.
Kategoriseringen gælder også ved klubstævner. Det er rytterens eget ansvar at holde styr på sin kategori på D- og E-niveau. En opnået kategori ved D-stævner gælder IKKE ved C-stævner. En opnået kategori ved C-stævner gælder ved D- og E-stævner, da denne kan ses på Go!. Dvs. at har man opnået kategori 3 på D-niveau, er man stadig kategori 1 rytter på C-niveau. Har man derimod opnået kategori 3 på C-niveau, gælder dette også på D-niveau.
Udstyr springning
Der er retningslinjer for hvilket udstyr du må anvende ved konkurrencer indenfor springning.
Det er en god ide at læse reglementet inden du skal ride stævne.
Herudover har springudvalgetudvalget lavet en liste over de løbende reguleringer om udstyr der bliver tilladt
Du finder spørgsmål/supplement her: Udstyr – springning (rideforbund.dk)
Military
Military består af tre discipliner: dressur, springning og terrænspringning.
Military har fra gamle dage sine rødder i en samlet test for kavaleriet, som krævede beherskelse af flere typer af ridning og derfor er denne disciplin indeholdt de tre forskellige arter.
Military starter altid med dressur, hvorefter der rides i terrænet og på springbanen. De fleste mennesker forbinder military med det krævende terrænridt, hvor ekvipagen skal gennemføre en terrænbane med faste forhindringer på tid.
I military omregnes resultaterne opnået i de tre discipliner til strafpoint, og vinderen er den ekvipage, som samlet har færrest strafpoint.
Du kan læse mere om military, de forskellige programmer og stævner her:
Distance
Distance er noget alle ryttere har mulighed for at starte. Såfremt rytteren er under 10 år, kan rytteren dog kun starte til og med klasse LC og de skal være ifølge med en voksen.
Ligesom enhver rytter kan starte distance, så kan enhver hest også starte distance. Det kræver dog at hesten er i god form og er sund og rask.
Til konkurrencer dyster alle mod alle, og der er derfor ikke forskel på alder eller størrelse på hesten eller ponyen.
Hesten skal være korrekt vaccineret, og rytteren skal være medlem af en rideklub under Dansk Ride Forbund (DRF).
Konkurrencen består af en eller flere afmærkede etaper. Ved slutningen af etapen er der et obligatorisk stop, hvor hesten inden for en afgrænset tid skal fremvises i en dyrelægekontrol med en puls på maks. 60. Efter denne grundige undersøgelse af dyrlægen afgør vedkommende om hesten må fortsætte ridtet.
Voltigering
Voltigering er akrobatik på ryggen af en galoperende hest, og kan enten udøves i holdsport eller som individuelt. Hesten longeres af en longefører i en taktfast galop, som gør det muligt for rytteren at lave akrobatik på ryggen af hesten.
Deltagerne hopper fra jorden og op på hestens ryg og udfører her en eller flere obligatoriske øvelser enkeltvis eller flere sammenhændende. Udover øvelserne, bedømmes hestens galop og longeførerens evne til at longere hesten korrekt.
Voltigering er noget hvor alle kan være med. Du behøver hverken din egen hest eller at kunne ride. Det vigtigste er dog at du godt kan lide heste og godt kan lide akrobatik.
I gruppevoltigering deltager piger og drenge i samme gruppe, hvilket også er med til skabe et super godt kammeratskab mellem holdet. Holdkammeratskabet er særdeles vigtigt og opnås også gennem den tillid man får til hinanden.
En gruppe består normalt af 8 personer plus en reserve, en hest og en longefører. Der er mulighed for at blive enkeltvoltifør fra det år, du fylder 14.
Pararidning
Danmark er blandt verdens bedste nationer i Paradressur. Det skyldes blandt andet at vi i Danmark arbejder seriøst med paradressur på både bredde- og eliteniveau.
Det kræver dygtige og dedikerede trænere, ryttere, rideklubber, dommere og sponsorer for at dette har kunne lade sig gøre.
For at deltage i Paradressur konkurrencer skal rytteren være klassificeret.
Klassifikationen udføres af specialuddannede fysioterapeut og en taster. For at blive klassificeret, skal rytteren sende diagnosepapirer til Pararideudvalget i Parasport Danmark. Selve klassifikationen skal fastslå hvilken af de 5 grader, I-V som rytteren efterfølgende skal konkurrere i, samt hvilke hjælpemidler rytteren må benytte. Grad I er for de mest fysiskudfordrede og grad V er for de mindst fysiskudfordrede. Klassifikationen foregår på samme måde i hele verden, for at sikre en mest mulig fair konkurrence, og for at muliggøre international konkurrence. Efter klassifikationen modtager den testede rytter et elektronisk testkort, der skal medsendes ved tilmelding til stævne.
Skriv et svar