Rideklubber i Danmark

posted in: Information | 0

Der findes mange rideklubber i Danmark.

Rideklubberne kan både have rideskoler tilknyttet, men mange rideklubber er også blot en klub hvor opstaldede og stævnedeltagere har mulighed for at være medlem.

I denne beskrivelse finder du en liste over rideklubber i Danmark, hvilke fordele der er ved en rideklub samt hvad er en rideklub.

Liste over rideklubber i Danmark

Listen over rideklubber er lang. Dansk Rideforbund har samlet alle rideklubber på en side, hvor du har mulighed for at filtrere på forskellige distrikter i forskellige landsdele.

Herudover er der også mulighed for at filtrere yderligere på certificeringer, f.eks. elevskoler mv.

Du kan finde en oversigt over alle klubber her:

Find klubber (rideforbund.dk)

Information om rideklubber

Hvad er en rideklub?

Rideklubber er klubber hvor du har mulighed for at tilkøbe et medlemskab. En rideklub forbindes også ofte med en rideskole, hvorfor en rideklub også kan være indbegrebet af sammenhold og klubkammeratskab. Rideklubber er ofte placeret på rideskoler eller ridehestepensionater hvor flere mennesker har sine heste opstaldet.

Disse steder har du mulighed for at få gode kammeratskaber samt møde andre med samme interesse og ekspertise på området.

Rideklubber har eksisteret siden starten af 1900-tallet, men siden dengang har rideklubberne udviklet sig og har i dag fokus på pasning og pleje af din hest, afholdelse af events og konkurrencer.

Fordele ved et medlemskab

Der er mange fordele ved at melde sig ind i en rideklub.

Som sagt forbinder mange mennesker en rideklub med et opstaldningssted, hvilket ikke behøver at være det samme.

Ved et medlemskab er der mulighed for at opnå følgende fordele:

  • Adgang til faciliteter (dressurbaner og springbaner)
  • Gode kammeratskaber med samme interesse som dig
  • Muligheden for at deltage i konkurrencer og forskellige events
  • Mulighed for god undervisning, hvis en underviser er tilknyttet rideklubben
  • Fællesrum hvor heste står øverst på dagsorden

Ovenstående er blot nogle af de fordele der er ved et medlemskab i en rideklub.

Hvad er prisen for et klubmedlemskab?

Prisen for et medlemskab kan variere meget fra klub til klub, men den generelle pris ligger på omkring 400 kr. om året. Dette beløb dækker over kontingentet for at være medlem i klubben.

I mange rideklubber har du mulighed for at vælge forskellige typer af medlemskab. Prisen kan derfor varierer og være forskellig alt afhængig af om du er barn, junior, senior eller et passivt medlem.

Hvis du er i tvivl om hvad et medlemskab koster nær dig, så kig længere oppe i artiklen på listen over klubber og gå herefter ind og læs mere på den pågældende rideklubs hjemmeside.

Antallet af klubber i Danmark

Der er mange rideklubber i Danmark og på nuværende tidspunkt eksisterer der ca. 420 rideklubber i Danmark.

For at man kan kalde sig en rideklub, skal man have en certificering af Dansk Ride Forbund for at være en legitim rideklub.

Hvordan tilmelder jeg mig en klub?

Tilmelding af et klubmedlemskab er forskelligt fra klub til klub.
De fleste rideklubber giver dig mulighed for at tilmelde dig online, hvilket gør det nemt og hurtigt at få et medlemskab inden f.eks. et stævne.

Herudover er der altid mulighed for at kontakte den ansvarlige i den pågældende rideklub.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *